Fredag den 18. - 24. Oktober
D. 18 ankom vi til Cairns, som vi skulle tilbringe resten af vores dage i kære Australien i. Vi havde helt tilbage i Sydney mødt en sød dansker, Line, som vi havde aftalt at bo med her i Cairns på hostel Nomads. Da vi ankom fandt vi ud af at der boede to andre danskere på værelset også; Maria og Anna, og nu var der helt danskerfest! Det var dejligt at snakke med nogle andre danskere og høre om nogle andres interesser og historier. Anna og Maria blev desværre kun i 2 dage, men Line blev i et god stykke tid sammen med os. Hostlet ligger virkelig perfekt - helt nede på esplanaden og 1 min. fra den store lagune. Vi hyggede os rigtig meget med Line; vi shoppede, solede os og grillede om aftenen nede på Esplanaden. Vi har dog mange gange været nede på en lokal bar hvor man kan få et gratis måltid mad - ja et måltid vil jeg snart ikke kalde det. Du får et nummer som du stikker ind gennem en lille luge og så får du klasket hvad end du har valgt (chili con carne, spaghetti bolognese mm.) op på en tallerken fra en kæmpe gryde! Sådan forestiller jeg mig det må være i et fængsel. Men det er gratis mad, og hvad gør man ikke for at spare lidt penge. Der er så mange mennesker her i Cairns. Nogle gange kan man hverken komme frem eller tilbage. Her er fuld af liv og glade dage og også rigtig mange arboriginals, som må være én af de ting der kendetegner Cairns godt. Her er enormt varmt og vi har efterhånden fået en god kulør!
Torsdag den 24. Oktober
Torsdag var dagen hvor vi tog på tur til Tablelands, som ligger ca en times kørsel fra Cairns! I løbet af dagen skulle vi gøre nogle forskellige stop, ved vandfald, søer osv. Første stop var vandfaldet Babinda Boulders. Her fik vi en aboriginal historie om vandfaldet, som sagde at drenge mellem 18-24 år, som badede her, ville blive trykket ned under vandet og drukne! Så man måtte altså ikke bade, da det vidste sig, at der faktisk var mange gennem tiden der var omkommet her. Nok fordi de havde undladt at kigge på alle advarselsskiltene om den stærke strøm og skarpe sten, og alligevel taget en dukkert! Næste stop var ved Josephine Falls, og her måtte man gerne bade. Vandet var rigtig koldt, men det var virkelig flot der, og der var en slags naturlig vandrutsjebane ned af vandfaldet, hvor man kunne glide ned. Det skulle vi selvfølgelig prøve! Det var sjovt, og vi fik taget nogle komiske billeder, som I skal glæde ker til at se! Det var nu tid til at køre videre mod det næste vandfald - Millaa Millaa Falls. Dette var et 18 meter højt vandfald, som er berømt, fordi der engang er blevet optaget en film der, og musikvideoen til sangen Mysterious Girl! Her laver pigen i musikvideoen et hairflick foran vandfaldet. Så vi prøvede at lave det samme!! Efter mange hairflicks - nogle bedre end andre, gik turen videre til Malanda, hvor vi holdte frokost pause. Marie havde til sin store ærgelse glemt sin madpakke, men hun overlevede dog. Vi kørte her efter videre til et vulkankrater, og endnu et vandfald kaldet Dinner Falls. Her tog vi en masse billeder, og kørte så videre. Vi gjorde to stop på vores vej en sø kaldet Eacham. Først ved et helt usædvanligt træ. Det var kæmpe stort og havde eftersigende været inspiration til "livstræet" i filmen Avatar. Vores andet stop, som vidste sig at være turens skuffelse, var ved et vandhul, hvor det skulle være muligt at spotte næbdyr - vi så ikke et eneste! Endelig var i fremme ved Lake Eacham. Denne sø er et mange millioner år gammelt vulkankrater, som nu er fyldt op med regnvand. Her fik vi os en dukkert, inden turen gik tilbage mod Cairns! I kan nok tænke jer, at vi var trætte efter en lang dag, hvor vi fik set rigtig meget flot natur!
Torsdag den 24. Oktober
Torsdag var dagen hvor vi tog på tur til Tablelands, som ligger ca en times kørsel fra Cairns! I løbet af dagen skulle vi gøre nogle forskellige stop, ved vandfald, søer osv. Første stop var vandfaldet Babinda Boulders. Her fik vi en aboriginal historie om vandfaldet, som sagde at drenge mellem 18-24 år, som badede her, ville blive trykket ned under vandet og drukne! Så man måtte altså ikke bade, da det vidste sig, at der faktisk var mange gennem tiden der var omkommet her. Nok fordi de havde undladt at kigge på alle advarselsskiltene om den stærke strøm og skarpe sten, og alligevel taget en dukkert! Næste stop var ved Josephine Falls, og her måtte man gerne bade. Vandet var rigtig koldt, men det var virkelig flot der, og der var en slags naturlig vandrutsjebane ned af vandfaldet, hvor man kunne glide ned. Det skulle vi selvfølgelig prøve! Det var sjovt, og vi fik taget nogle komiske billeder, som I skal glæde ker til at se! Det var nu tid til at køre videre mod det næste vandfald - Millaa Millaa Falls. Dette var et 18 meter højt vandfald, som er berømt, fordi der engang er blevet optaget en film der, og musikvideoen til sangen Mysterious Girl! Her laver pigen i musikvideoen et hairflick foran vandfaldet. Så vi prøvede at lave det samme!! Efter mange hairflicks - nogle bedre end andre, gik turen videre til Malanda, hvor vi holdte frokost pause. Marie havde til sin store ærgelse glemt sin madpakke, men hun overlevede dog. Vi kørte her efter videre til et vulkankrater, og endnu et vandfald kaldet Dinner Falls. Her tog vi en masse billeder, og kørte så videre. Vi gjorde to stop på vores vej en sø kaldet Eacham. Først ved et helt usædvanligt træ. Det var kæmpe stort og havde eftersigende været inspiration til "livstræet" i filmen Avatar. Vores andet stop, som vidste sig at være turens skuffelse, var ved et vandhul, hvor det skulle være muligt at spotte næbdyr - vi så ikke et eneste! Endelig var i fremme ved Lake Eacham. Denne sø er et mange millioner år gammelt vulkankrater, som nu er fyldt op med regnvand. Her fik vi os en dukkert, inden turen gik tilbage mod Cairns! I kan nok tænke jer, at vi var trætte efter en lang dag, hvor vi fik set rigtig meget flot natur!
Lørdag den 26. - 28. oktober
Line rejste videre d. 26,, så aftenen forinden var vi ude og spise! Det skulle blive helt mærkeligt at Line ikke var på værelset mere, men vi skulle selv starte på dykkerkursus d. 26 og havde derfor en masse andre ting at se til. Vi var meget spændte og Sofie var lidt nervøs da hun havde været forkølet igennem en længere periode, hvilket jo ikke er så godt når man skal dykke. Så vi krydsede fingre for at det hele nok skulle gå.
Vi blev hentet lørdag morgen kl. 8.25 og kørt op til Pro Dive træningscenter, hvor vi havde en masse tør teori med vores dykkerinstruktør, Jack. Vi så en masse film, udfyldte en masse papirer og tog nogle tests. Det var ret kedeligt, så det var fedt da vi skulle ned i poolen og lære på egen krop og med egne øjne hvordan man skulle bære sig ad med udstyr og diverse skills man skal kunne under vandet. Vi lærte hvordan man skulle sætte udstyret op - hvodan tanken skulle skrues sammen med alle slanger og dimsedutter. Træningen under vand foregik i en pool og da vi første gang kom under vand og skulle trække vejret gennem iltslangen (regulator), var det en vildt mærkelig følelse og det larmede og der kom bobler overalt, men man vænnede sig hurtig til det. Under vandet begyndte vi at lære de nødvendige skills - såsom at tage sine maske af under vand og derefter få den på igen og tømme den fra vand vi skulle også lære hvordan vi tømte vores iltslange under vand, i tilfælde af at vi skulle miste den under et dyk og den skulle blive fyldt med vand. Vi lærte alle mulige slags skills. Vi klarede det hele begge to uden stort besvær!
Til sidst havde vi været i vandet i så mange timer at vi frøs så meget at vores læber var helt blå! Vi var først færdige kl. 17.15 og var HELT maste efter en vildt lang dag, men vi havde fået lektier for og skulle læse en hel bog.
D. 27. havde vi endnu en hård dag foran os. Vi blev hentet kl. 07.25 og kørt op til træningscenteret. Dagen forløb sig nogenlunde, som dagen forinden - en masse teori, nye skills i poolen og så en eksamen i teori, som vi selvfølgelig begge bestod! Sofie havde heldigvis heller ikke haft problemer med sin forkølelse.
Vi var meget spændte på at komme ud på det åbne hav og selveste great Barrier Reef! Det ville blive noget helt andet end poolen. Vi skulle ned på 18 meters dybde og vi havde kun prøvet 4 meters dybde i poolen. Det var en lidt skræmmende tanke, men det er godt en gang imellem. Så kan man mærke at man lever!
Mandag den 28. oktober
Mandag morgen blev vi hentet kl. 6. Det var dagen, hvor vi skulle ombord på den båd, der de næste tre dage skulle være vores hjem! Vi blev meget positivt overrasket, da vi kom ombord. Båden var en del større end den vi havde sejlet med på Whitsundays, og vi havde endda fået vores ejet værelse! Efter en let og lækker morgenmad, var det tid til at sejle ud til det første stop, og vores første dyk! Vi var begge meget spændte! Da vi var fremme fik vi vores første briefing af vores dykkerinstruktør Jack. Her fortalte han, at vi skulle ned på 12 meter, dykke lidt rundt, og herefter lave nogle øvelser i havoverfladen. Da vi havde fået alt vores udstyr på, og lavet vores buddy check, var det tid til at komme i vandet. I vandet var der en line som gik helt ned på bunden. Den skulle vi følge ned. Sofie havde ret svært ved at trykudligne, og det tog hende hele 20 minutter at komme ned på bunden, fordi det blev ved med at at gøre ondt i hendes venstre øre. Det lykkedes dog, og da der var gjort tegn til alle var okay, kunne vi dykke rundt. Det var en super fed oplevelse endelig at dykke i havet. Det var slet ikke så skræmmende, at være nede på 12 meter, som vi først havde forestillet os! Efter 37 min var det tid til at komme op til overfladen. Her lavede vi nogle øvelser som blandt andet gik ud på at fjerne krampe, tage vægtbælte af og på osv. Da vi kom op af vandet skulle vi føre logbog over vores dyk, og så var der ellers lækker frokost. Nu stod den på afslapning til vi igen om eftermiddagen skulle have vores andet dyk. Dette dyk gik med at lave en øvelser, hvor man løber tør for luft og stille og roligt skal komme op til overfladen. Herefter skulle vi igen ned på tolv meter, hvor vi skulle lave endnu flere øvelser. Blandt andet en, hvor man fylder sin maske med vand, og derefter skal tømme den igen. Det var lidt ubehageligt, men alle klarede den. Det var super fedt endnu engang at have dykket et vellykket dyk, hvilket også var det sidste den dag for vores vedkommende. Senere på dagen var der mulighed for at snorkle! Her så vi en lille haj og en masse flotte fisk. Om aftenen var der karaoke aften! Det var lidt underligt og virkede mest af alt som om det var de ansatte der havde det sjovt. Vi gik ret tidligt i seng, da vi var trætte oven på en dag med en masse nye oplevelser!!
Mandag den 28. oktober
Mandag morgen blev vi hentet kl. 6. Det var dagen, hvor vi skulle ombord på den båd, der de næste tre dage skulle være vores hjem! Vi blev meget positivt overrasket, da vi kom ombord. Båden var en del større end den vi havde sejlet med på Whitsundays, og vi havde endda fået vores ejet værelse! Efter en let og lækker morgenmad, var det tid til at sejle ud til det første stop, og vores første dyk! Vi var begge meget spændte! Da vi var fremme fik vi vores første briefing af vores dykkerinstruktør Jack. Her fortalte han, at vi skulle ned på 12 meter, dykke lidt rundt, og herefter lave nogle øvelser i havoverfladen. Da vi havde fået alt vores udstyr på, og lavet vores buddy check, var det tid til at komme i vandet. I vandet var der en line som gik helt ned på bunden. Den skulle vi følge ned. Sofie havde ret svært ved at trykudligne, og det tog hende hele 20 minutter at komme ned på bunden, fordi det blev ved med at at gøre ondt i hendes venstre øre. Det lykkedes dog, og da der var gjort tegn til alle var okay, kunne vi dykke rundt. Det var en super fed oplevelse endelig at dykke i havet. Det var slet ikke så skræmmende, at være nede på 12 meter, som vi først havde forestillet os! Efter 37 min var det tid til at komme op til overfladen. Her lavede vi nogle øvelser som blandt andet gik ud på at fjerne krampe, tage vægtbælte af og på osv. Da vi kom op af vandet skulle vi føre logbog over vores dyk, og så var der ellers lækker frokost. Nu stod den på afslapning til vi igen om eftermiddagen skulle have vores andet dyk. Dette dyk gik med at lave en øvelser, hvor man løber tør for luft og stille og roligt skal komme op til overfladen. Herefter skulle vi igen ned på tolv meter, hvor vi skulle lave endnu flere øvelser. Blandt andet en, hvor man fylder sin maske med vand, og derefter skal tømme den igen. Det var lidt ubehageligt, men alle klarede den. Det var super fedt endnu engang at have dykket et vellykket dyk, hvilket også var det sidste den dag for vores vedkommende. Senere på dagen var der mulighed for at snorkle! Her så vi en lille haj og en masse flotte fisk. Om aftenen var der karaoke aften! Det var lidt underligt og virkede mest af alt som om det var de ansatte der havde det sjovt. Vi gik ret tidligt i seng, da vi var trætte oven på en dag med en masse nye oplevelser!!
Tirsdag den 29. oktober
Tirsdag havde vi to træningsdyk mere og så ville vi være certificerede dykkere!! Wuuuhu! Det lyder fedt ikke? At være dykker?!
Vores første dyk var kl. 7.40 om morgenen og vi skulle dér ned på 18 meters dybde for første gang. Man skal altid starte med sit dybeste dyk, hvis man har flere dyk på en dag og den dag havde vi 4 dyk!
De 18 meter gik som en leg og man opdager slet ikke at man kommer så lang ned (hvilket selvfølgelig også er lidt farligt). En af grundene til at det nok ikke var så skræmmende som man kunne have troet var, at sigtbarheden var så god: 25 meter og det betyder virkelig meget. Det var så smukt dernede og fascinerende!
Nede på bunden skulle vi fjerne vores maske og placere den igen og tømme den for vand. Det er en lidt ubehagelig følelse dag man tror at man ikke kan trække vejret når ens maske bliver fjernet, men man har jo stadig regulatoren i munden og kan derfor trække vejret, man kan bare ikke se noget. Det gik godt for os begge. Resten af dykket nød vi bare. Der er så mange smukke fisk og koraller! Ja det er slet ikke til at beskrive. Man bliver nødt til at se det med sine egne øjne før man kan forstå at der findes noget så smukt.
På det dyk, blev vi introduceret til en kæmpe stor fisk kaldet Wally. Han er næsten lige så stor som os og vejer over 45 kg. Vi rørte ved den og legede med den og den var så sød og smuk!
På vores sidste træningsdyk var vi nede på omkring 15 meter og vi udførte de sidste skills og da vi nåede overfladen var vi certificerede dykkere! Det var så fed en følelse!
Vores 3. Dyk den dag foregik på egen hånd - buddy med buddy. Sofie og jeg Marie var selvfølgelig buddys og det var så fedt endelig at være på egen hånd og nyde det smukke liv under vandet til fulde! Vi fandt Wally igen, eller måske fandt han os og vi legede med ham i lang tid og kunne slet ikke løsrive os fra ham. Sikke en fantastisk skabning!
Da vi kom tilbage til båden besluttede Sofie at udvide sit certifikat til det der hedder Adventure, hvor man kommer ned på 30 meter. Det var rigtig sejt gjort, men jeg valgte at springe over og spare pengene og udvide næste gang jeg besøger revet!
Om aftenen havde vi vores 4. og sidste dyk; vires natdyk! Det tidspunkt hvor alle hajerne kommer frem og kredser om bådens lys. Damdamdam! Heldigvis tog vores instruktør med os på det dyk - alt andet ville have været uansvarligt. Vi var virkelig spændte og lidt nervøse og vores instruktør prøvede også rigtig at skræmme os med uhyggelige hajhistorier, men vi vidste godt at hajerne ikke var farlige, så de kunne vare komme an. Vi fik alle en lommelygte og hoppede derpå ned i det mørke dyb! Det var en vild oplevelse at svømme der i mørke og Jack fik os til at slukke lygterne helt på et tidspunkt hvilket dog gjorde at vi kunne se bedre. Det var et fedt dyk og vi fik set en masse hajer, men det var ikke vores ynglings dyk, da alle de smukke fisk havde lagt sig til at sove og de smukke koraller var henlagt i mørke. Dog så vi en sovende kæmpe havskildpadde og det var ret fedt!
Efter 4 dyk og af og på med våddragt og udstyr er man virkelig slidt og vi sov tidligt den aften!
Onsdag d. 30 oktober
Onsdag var så vores sidste dag på båden og vi havde 3 dyk. Det første dyk skulle Sofie og jeg ikke dykke sammen pga. hendes udvidelse af certifikatet. Så jeg dykkede med en fransk pige. Det var rigtig tidligt om morgenen og vi så derfor en helt masse nye fisk som vi ikke havde set før. Det var et rigtig dejligt dyk og vi dykkede i lang tid og jeg fik også lige hilst på Wally. Nr. 2 dyk var kl. 9.41 og dette dyk kunne Sofie og jeg tage sammen. Vi havde lejet et kamera for at få nogle billeder under vand, men det distraherede os ret meget og vi nød ikke rigtig dykket og jeg glemte helt at tjekke hvor dybt jeg kom så pludselig befandt jeg mig på 20 meters dybde. Ups det var ikke så godt. Derfor løb ilten også hurtig tør og vi var oppe af vandet efter ca. 20 min.
Det 3. og sidste dyk var jeg lige ved at opgive for jeg var så træt, men jeg VILLE bare sige farvel til revet især efter sidste dyk, som ikke var så godt. Den her gang dykkede jeg med en pige der hed Anouska. Det endte med at blive mig bedste dyk af alle!! Det var så smukt og jeg så Nemo fisk, hajer, Buffalo parrotfish (de er enorme, med enorme tænder og er enormt grimme) og alle mulige andre smukke og farverige fisk og koraller. Det bedste var dog da jeg pludselig spottede en skildpadde! Jeg havde sådan håbet og ønsket at jeg ville være så heldig at se en skildpadde svømme! Det at så vildt og jeg kom ret tæt på! Ja jeg var helt høj. Det var den bedste følelse nogensinde! Og den perfekte måde at sige farvel til revet på.
For mig, Marie, har det været en kæmpe drøm der gik i opfyldelse at få lov at dykke ved great Barrier Reef! Siden jeg var lille og min storebror Mads kom hjem fra sin jordomrejse med en film fra hans tur under havoverfladen ved Great Barrier Reef, har det været min store drøm at komme til Australien og få lov at se den smukke verden under havet. Det har været den største oplevelse jeg nogensinde har haft og jeg må indrømme at jeg er en smule stolt af mig selv! Jeg glæder mig til næste gang jeg får tid og råd til at besøge liver dér igen! Og jeg vil anbefale ALLE at gøre det, for det skal ses med egne øjne før man opdager hvor fantastisk det er!
Torsdag d. 31 oktober.
Torsdag var vi helt bombede, efter 5 intensive dage med dykker kursus, så vi slappede af ved lagunen og om aftenen var vi nede på et stort nightmarket, hvor man kan købe alle mulige forskellige ting og sager og hvor man også kan få massage og det synes vi alligvel vi havde fortjent. Så vi betalte 15 dollars for 40 min. Massage - det er ikke engang 100 danske kr. Det var kinesere der masserede os og de var virkelig hårde ved de ømme muskler, men det var sikker kun sundt.
Fredag d. 1 november
Fredag gik vi ind i vores sidste måned her i Australien og vi var allerede på farten igen. Det ar ikke just lysten der drev værket, for vi var stadig rigtig trætte og endnu mere efter massagen, som lige fik løsnet det hele op! Nå, men turen til Cape Tribulation var allerede bestilt og betalt så den kunne vi jo ikke komme uden om. Cape Tribulation er et sort regnskovs område og det eneste sted i verden hvor regnskov møder koralrev. Vi blev hentet 7.40 på vores hostel og kørte derpå op mod nord. Det viste sige at selve den guidede tur var ret skuffende. Vi kørte rigtig meget og hørte på en guiden der bare plaprede løs og de fleste af vores "aktiviteter" var faktisk bare at kigge ud gennem busvinduet. Det første tidspunkt hvor der skete noget var da vi skulle på et Wild Life River Cruise hvor man kunne spotte krokodiller! Og vi så én krokodille i et kort øjeblik. Hurra hurra. (Kan I fornemme begejstringen) nej vel?
De fleste af tingene vi så og fik fortalt, var allerede noget vi havde set og hørt før.
Kl. 13.00 blev vi sat af på det hostel som vi skulle overnatte på inde i regnskoven.
Om eftermiddagen havde vi hver vores aktivitet.
Maries aktivitet den 1. november
Jeg skulle ud og ride, hvilket jeg glædede mig helt vildt meget til, da det er ved at være en del år siden jeg har været på hesteryg, men jeg savner det rigtig meget. Men jeg var også lidt nervøs af samme grund. Da jeg ankom og bare duftede hestene og da jeg svang mig op, opdagede eg hvor meget jeg virkelig havde savnet det. Stedet var fantastisk - midt ude i de store grønne marker med bjerge omkring og markerne spækket med løsgående heste. Min hest var en stor brun en ved navn Duke og han var fantastisk! Jeg var som sagt lidt nervøs men da jeg satte foden i stigbøjlen var det som at cykle - det glemmer man aldrig når man først har fået det lært. Vi red den smukkeste rute gennem den grønne regnskov og med bjerge i horisonten og vi galopperede nede på stranden hvor regnskoven grænser helt op til det hvide sand. Det var virkelig en tur jeg nød rigtig meget og ville gøre om og om igen! Det var et lyspunkt på vores tur.
Jeg skulle ud og ride, hvilket jeg glædede mig helt vildt meget til, da det er ved at være en del år siden jeg har været på hesteryg, men jeg savner det rigtig meget. Men jeg var også lidt nervøs af samme grund. Da jeg ankom og bare duftede hestene og da jeg svang mig op, opdagede eg hvor meget jeg virkelig havde savnet det. Stedet var fantastisk - midt ude i de store grønne marker med bjerge omkring og markerne spækket med løsgående heste. Min hest var en stor brun en ved navn Duke og han var fantastisk! Jeg var som sagt lidt nervøs men da jeg satte foden i stigbøjlen var det som at cykle - det glemmer man aldrig når man først har fået det lært. Vi red den smukkeste rute gennem den grønne regnskov og med bjerge i horisonten og vi galopperede nede på stranden hvor regnskoven grænser helt op til det hvide sand. Det var virkelig en tur jeg nød rigtig meget og ville gøre om og om igen! Det var et lyspunkt på vores tur.
Sofies aktivitet den 1 novemberOm eftermiddagen blev jeg hentet på vores hostel sammen med to andre. Vi skulle nemlig ud og junglesurfe. Junglesurfe foregår oppe i junglens trætoppe, hvor man svæver fra træ til træ. Der var tre instruktører til at tage sig af os, så vi havde nærmest en hver.
Vi fik først udleveret vores udstyr, og derefter blev vi ført op til den første platform i skoven. Den første svævetur var lidt grænseoverskridende, da man bare skal lade sig dumpe ud over kanten i 20 meters højde, men det var en rigtig god oplevelse, og en sjov eftermiddag oppe i junglens trætoppe. Det eneste jeg fandt en smule kedeligt, var alt det vi fik at vide om regnskoven imens, for nøjagtig det samme havde vi hørt på vores tur op til Cape Tribulation!!
Lørdag den 2. november Da vi vågnede om morgenen øsregnede det udenfor. Sådan forsatte det hele formiddagen til vi blev hentet af vores tur-bus kl. 13, men altså det var jo også en regnskov vi befandt os i! Det gjorde desværre, at vi ikke kunne fortage os så meget om formiddagen. Da vi blev hentet med bussen, kørte den først til Daintree Icecream. Her kunne man købe en is, hvis man havde lyst, men vi havde udset os en sted i Cairns vi hellere ville have is, så vi sprang over. Efterfølgende kørte vi op til et lookout, hvor man kunne se ud over havet og helt til Port Douglas, som var den by vi skulle overnatte i! Inden vi blev sat af i Port Douglas skulle vi ud og se Mossman Gorges. Her var der først en Aboriginal der fortalte lidt om stedet og deres kultur. Han snakkede desværre så lavt, at vi ikke fik så meget ud af det. Vi blev nu kørt hen til vandfaldet Mossman Gorges, hvor man kunne tage sig en dukkert og ellers bare nyde omgivelserne. Mango-sæsonen er lige startet her i Australien og på vores vej til Port Douglas så vi store mangotræer og mangoer der lå overalt på jorden! Marie sneg en ned i tasken da vi holdte et stop. Den delte vi da vi ankom til Port Douglas. Dagen efter fik vi dog at vide, at det ikke var så godt at spise dem da flagermusene tit har haft fat i dem, og smittet dem med alle deres sygdomme. Uuups!
Søndag d. 3 november Søndag tilbragte vi hele formiddagen og eftermiddagen i Port Douglas. Vi tog på et marked om formiddagen og det regnede HELE vejen på vores lange gåtur derned og vi var drivvåde og ret trætte af hele situationen! Markedet var hyggeligt og stort og heldigvis var det stoppet med at regne! Da vi vendte tilbage til hostlet lå vi ved poolen indtil vi blev hentet af tourbussen kl. 17. Det skulle blive rart at komme tilbage til trofaste Cairns. Da vi kom tilbage til Nomads (det hostel vi har boet på under hele vores ophold i Cairns), kom vi på værelse med to søde danske piger, Emilie og Simone!
4.-7. november i Cairns Disse dage har vi brugt ved lagoonen sammen med de to danske piger Simone og Emilie. Vejret har været dejligt og meget varmt, og det var rart at slappe af efter vores tur til Cape Tribulation og Port Douglas. Den ene aften lavede vi picnic og grillede nede ved lagoonen med pigerne. Det var super hyggeligt, og rart at lave lidt mad selv, da vi ellers ikke har gjort det så meget her oppe i Cairns, mest pga. det meget ringe og uinspirerende køkken på vores hostel! Udover at ligge ved lagoonen er dagene også gået med lidt shopping! Vi har blandt andet været på nightmarket, hvor man kan få alle mulige fine australske ting og sager. Det store shoppingcenter i Cairns, er også blevet gået tyndt, og der er nok kommet et ekstra stykke tøj eller to i vores backpacks! Det er også både blevet til den store lækre is vi så længe gerne har ville have, og hjemmelavede pandekager, så man må rigtig sige vi har nydt vores sidste tid i Cairns!
Lørdag den 2. november Da vi vågnede om morgenen øsregnede det udenfor. Sådan forsatte det hele formiddagen til vi blev hentet af vores tur-bus kl. 13, men altså det var jo også en regnskov vi befandt os i! Det gjorde desværre, at vi ikke kunne fortage os så meget om formiddagen. Da vi blev hentet med bussen, kørte den først til Daintree Icecream. Her kunne man købe en is, hvis man havde lyst, men vi havde udset os en sted i Cairns vi hellere ville have is, så vi sprang over. Efterfølgende kørte vi op til et lookout, hvor man kunne se ud over havet og helt til Port Douglas, som var den by vi skulle overnatte i! Inden vi blev sat af i Port Douglas skulle vi ud og se Mossman Gorges. Her var der først en Aboriginal der fortalte lidt om stedet og deres kultur. Han snakkede desværre så lavt, at vi ikke fik så meget ud af det. Vi blev nu kørt hen til vandfaldet Mossman Gorges, hvor man kunne tage sig en dukkert og ellers bare nyde omgivelserne. Mango-sæsonen er lige startet her i Australien og på vores vej til Port Douglas så vi store mangotræer og mangoer der lå overalt på jorden! Marie sneg en ned i tasken da vi holdte et stop. Den delte vi da vi ankom til Port Douglas. Dagen efter fik vi dog at vide, at det ikke var så godt at spise dem da flagermusene tit har haft fat i dem, og smittet dem med alle deres sygdomme. Uuups!
Søndag d. 3 november Søndag tilbragte vi hele formiddagen og eftermiddagen i Port Douglas. Vi tog på et marked om formiddagen og det regnede HELE vejen på vores lange gåtur derned og vi var drivvåde og ret trætte af hele situationen! Markedet var hyggeligt og stort og heldigvis var det stoppet med at regne! Da vi vendte tilbage til hostlet lå vi ved poolen indtil vi blev hentet af tourbussen kl. 17. Det skulle blive rart at komme tilbage til trofaste Cairns. Da vi kom tilbage til Nomads (det hostel vi har boet på under hele vores ophold i Cairns), kom vi på værelse med to søde danske piger, Emilie og Simone!
4.-7. november i Cairns Disse dage har vi brugt ved lagoonen sammen med de to danske piger Simone og Emilie. Vejret har været dejligt og meget varmt, og det var rart at slappe af efter vores tur til Cape Tribulation og Port Douglas. Den ene aften lavede vi picnic og grillede nede ved lagoonen med pigerne. Det var super hyggeligt, og rart at lave lidt mad selv, da vi ellers ikke har gjort det så meget her oppe i Cairns, mest pga. det meget ringe og uinspirerende køkken på vores hostel! Udover at ligge ved lagoonen er dagene også gået med lidt shopping! Vi har blandt andet været på nightmarket, hvor man kan få alle mulige fine australske ting og sager. Det store shoppingcenter i Cairns, er også blevet gået tyndt, og der er nok kommet et ekstra stykke tøj eller to i vores backpacks! Det er også både blevet til den store lækre is vi så længe gerne har ville have, og hjemmelavede pandekager, så man må rigtig sige vi har nydt vores sidste tid i Cairns!
Fredag d. 8. November
Nu er tiden her i Australien snart ved at slut! Imorgen flyver vi til Fiji. Vi skal flyve fra Cairns lufthavn kl. 17.10 og mellemlande i Brisbane. Vi er på hovedøen Nadi kl. 05.15 søndag morgen og skal derefter videre med båd ud til vores resort. Det bliver en 24 timers rejse, så det bliver lidt hårdt, men vi glæder os til at bo på privat værelse og få serveret morgenmad, middagsmad og aftensmad som altsammen er inkluderet i prisen! Vi hååååber at vi har vejret med os og vi hååååber at vores tasker ikke vejer alt for meget! Det er altid en piges store frygt! Det er så mærkeligt at vores tid i Australien nu er slut! Vi har aldrig følt at vi var nær enden, men det er vi virkelig nu! Det er så underligt at tænke på at det snart er 3 måneder siden vi sagde farvel til vores dejlige familier, kærester og venner! Det er både gået vildt stærkt, men sommetider også meget langsomt.
Dagen i dag er gået med at få styr på de sidste ting og slappe af ved poolen. Derudover mødtes vi med Sophie som er min (Maries) fætters kæreste! Det var så hyggeligt at ses. Hun rejser helt på egen hånd, hvilket er så sejt! Det var mærkeligt at mødes med en hjemmefra her på den anden side af jorden. Nu vil vi se om vi kan få os en god nats søvn, inden en lang rejsedag imorgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar