Sider

torsdag den 19. september 2013

Der var lidt kludder med det tidligere indlæg. Det er nu blevet rettet, og der er kommet en dag ekstra på, som vi glemte, så læs endelig forrige indlæg inden I læser videre her!

Onsdag den 4. September

Det er jo efterhånden ved at være lidt tid siden vi har skrevet fra bloggen, men nu kommer der endelig nyt fra vores rejse! Efter Alices Springs fløj vi tilbage til Sydney hvor vi tilbragte en dag og nat. Vi var nu endelig klar til at drage op af østkysten, og vores første stop var Newcastle! Vi ankom efter 2,5 timers kørsel fra Sydney til et lille fint hostel! Vi ankom om formiddagen, og havde derfor hele dagen foran os. Vi besluttede os derfor at gå en tur ned til stranden og ud til et fyrtårn. Her var der virkelig en flot udsigt, og vi fik også set en stor fed sæl der lå og slikkede sol! Herefter gik vi videre hen langs stranden og så Australiens ældste naturskabte seabath! Der findes rigtig mange seabaths i Australien, men det var ret imponerende, fordi det ikke er menneskeskabt. På vores vej tilbage til hostlet gik vi ind i en kirke der lå med en flot udsigt over havet. Her fik vi et lille kort af en gammel mand med vorter i hele hovedet. Kortet var en velsignelse, og ønske om en god rejse! Efter en god første dag i Newcastle hoppede vi trætte i seng om aftenen!


Torsdag d. 5 september Torsdag morgen stod vi op og fangede en bus til et område der hedder Blackbutt Reserve. Det er en kæmpe stor park, hvoraf en del af den anses for værende regnskov. Vi startede med at gå ned til et område hvor der var et stort dyrereservat. Her så vi de første koalaer på vores tur! Her var også masser af fugle, wallabees, slanger og en masse andre krybdyr. Det var en hyggelig og helt gratis tur! Derefter gik vi en regnskovsrute igennem parken. Da vi skulle tilbage til vores hostel, fangede vi den forkerte bus og kørte mange mange kilometer væk fra New Castle. Ja så langt væk at vi stadig ikke ved hvor vi egentlig endte henne. Det var ret surt og vi skulle være tilbage på hostlet inden kl. 18.15 da vi skulle ned også spise gratis på en lokal pub. Vi nåede det til tiden, men vores sultne maver var ikke begejstrede da menuen stod på australske pølser og hvid brød! Nøj Australierne ville være i himlen hvis de fik lov at smage en god dansk pølse fra slagteren! Hold op hvor er de dårlige til at lave pølser fyføj! Dagen efter blev bare brugt på at læse bøger og slappe af ved poolen ved hostlet! Der skete ikke det store, men det er rart nok en gang imellem. Lørdag skulle vi videre med Greyhound bussen til Port Macquarie!

Lørdag den 7. september

Vi ankom efter en 4,5 times bustur til Port Macquarie! Vores hostel så umiddelbart rigtig fint ud, så for at vi kunne nå at få lidt mere af Port Maquarie med, besluttede vi os for ikke at blive en, men to nætter! Vi blev anbefalet at gå en tur rundt om byens creek, hvilket vi satte os for at gøre med det samme! Vi var ikke specielt imponeret, da vi startede turen. Det var sumpet og der var ikke et særlig godt udsyn pga. tæt skov. Til vores store rædsel opdager Marie, at der hænger vampyrflagermuse i tusindvis overhovederne på os! Vi var sågar ved at træde i et lille foster af en vampyrflagermus, der lå på stien!! Det gjorde vores lille gåtur ret speciel, og en smule skræmmende. Vi fortsatte rundt om creeken, og så ikke mere til de mange flagermus! Det var en sjov oplevelse, som vi vil huske Port Maquarie for! Senere på eftermiddagen vendte vi tilbage til vores hostel for at lave aftensmad og slappe af.


Søndag d. 8 september Søndag havde vi igennem hostlet købt to billetter til at komme ud og se på hvaler. Vi var ret spændte på om vi overhovedet ville komme til at se nogen, hvilket ville være en kæmpe fiasko hvis vi ikke gjorde. Vi havde valgt at tage med speedbåden og det af bare SÅ sjovt!! Der var de vildeste bølger, så vi fløj rundt og kunne ikke få bare ét stillestående billede. Pludselig så vi hvaler ude i vandet. De var ikke tæt på og man kunne kun lige se ryggen af dem, men de var der da, og vi var blevet garanteret at se hvaler. Heldigvis sejlede vi længere ud og pludselig så vi nogle kæmpestore humback hvaler kaste sig op gennem vandet og vende rundt og så lande igen! Det var virkelig et vildt syn og de var enorme! Det var en succes og bådturen havde været så sjov. Vi vendte tilbage til land med vindblæste ansigter og fik os en frokost. Derefter gik vi en forholdsvis lang tur hen til Australiens eneste koalahospital, hvor vi kunne få en gratis guidet tur. Det var også en rigtig god oplevelse og de små koalaer er lige til at stikke i lommen og tage med hjem. Vi så hvordan de blev fodret og hørte om deres skavanker. Mange koalaer er truede og sårede - mest pga. skovbrænde og hundeangreb, men nogle koalaer bliver også efterladt lige efter fødslen og derfor bliver de bragt til koalahospitalet, som sørger for at de bliver friske og kan komme ud i naturen igen. Resten af eftermiddagen og aftenen gik med at kokkerere og pakke da vi skulle videre til næste by - Coffs Harbour.

9.-12. September - Coffs Harbour
Den 9. sep. ankom vi om eftermiddagen til Coffs Harbour! Vi havde bestemt os for, at tilbringe tre nætter dér. Det hostel vi boede på, tilbød gratis udlejning af havkajaker, så det skulle vi selvfølgelig ud og prøve kræfter med! Det var et slid og slæb at få kajaken ned til creeken, men da først den var i vandet, fik vi sejlet en fin tur. Vi padlede først ind mod byen, og dernæst ud mod havet. Man skulle have ekstra udstyr på, for at man måtte sejle ud på havet, hvilket vi ikke havde, så vi blev på creeken! Dagen efter tog vi på stranden. Vi havde på vores tur i kajak, udset os et godt sted, så der gik vi ned og tilbragte det meste af dagen! Vi var også inde og kigge butikker i byen. De har så meget lækkert tøj her nede, at det er svært at modstå fristelsen! Vi holdte os dog i skindet, og det eneste vi brugte penge på var en kr27.53 (5 dollars) pizza fra Dominos, som smagte os meget vel! Vores tid i Coffs Habour var rigtig dejlig og afslappende. Byen er helt sikkert et stop værd, når man rejser i Australien!



Fra 12-16. September

Disse dage brugte vi i Byron Bay. Det var en rigtig hyggelig by med MASSER af gode forretninger og shoppenuligheder. Her brugte vi en del timer med at ose rundt! Desværre var vejret ret dårligt, med regn og blæst så der er blevet læst mange gode sider i vores bøger. Lørdag d. 14 september gik vi en lang god tur ud til Australiens østligste punkt (Gud hvor har de bare mange trapper i det her land!!). Det var en smuk tur og da vi stod på det østligste punkt så vi en flok delfiner der svømmede rundt nede i vandet under os. Her var også et stort flot fyrtårn. Det hele så meget malerisk ud! Om aftenen havde vi besluttet os for at tage i byen. Vi havde købt to liter af Australiens famøse Goon, som er vin - men som slår meget hårdt og gør dig lidt crazy! Ja I kan nok regne ud hvad det endte med. Jeg (Marie) gik under før klokken slog 12 og sov ude på badeværelsesgulvet. Goon er nu blevet afprøvet for første og bestemt også SIDSTE gang! Dagen derpå led vi af tømmermænd og slængede os på stranden!

Tirsdag den 18. september

Vi ankom til Surfers Paradise mandag aften, hvor vi til vores store overraskelse blev hentet i en limousine! Ingen af os havde prøvet at køre i sådan en før, og det var en del anderledes end de minibusser, der normalt plejer at komme! Det var underligt, men også sjovt som man nogen gange kan blive overrasket! Tirsdag var vores første dag i Surfers. Vi vidste ikke helt hvordan vi skulle gribe byen an, så vi pakkede en frokost, og tog ud for at tage et kig på byen! Det specielle ved Surfers Paradise er, at det er en stor by der ligger helt ud til at havet! Så kontrasten fra de høje skyskrabere og de flade strande er meget fascinerende at se på! Selv om vejret ikke helt var med os den dag, fik vi set Surfers Paradise, og hvad den har at byde på! Trætte gik vi i seng om aftenen, for at være klar til en god dag i Wet n' Wild - Waterpark!


Onsdag d. 19. September

Onsdag var vi i den sydlige halvkugles største vandland, som hedder 'Wet n' Wild' og det var virkelig vådt og vildt! Vi havde heldigvis vejret med os og var derude næsten lige fra de åbnede. Der var så mange sindssyge rutshebaner! Vi havde begge dødsangst et par gange, når det nærmest gik lodret ned! En af de sjoveste var en rutschebane kaldet "the Black Hole." Her sad man i en tomands badering igennem en lang og totalt mørklagt bane! Det var så syret, vildt, sjovt og også lidt ubehageligt! Desværre gik tiden alt for hurtig og vi kunne snildt have brugt et par ekstra timer derinde, men desværre lukkede de kl. 17. så vi blev nødt til at smutte. Men det var virkelig en actionfyldt og sjov dag! D. 19. September som er i dag, har vi bare ligget på stranden her i Surfers Paradise! Det har været vores sidste dag her, før vi vender snuden mod Brisbane.

søndag den 8. september 2013

Torsdag d. 29. August
Torsdag skulle vi flyve for 3. Gang på vores tur! Vi havde købt en guides 3 dages tur til The Red Center, hvor Ayers Rock/Uluru bla. Ligger. Uluru er verdens største sten som mange af er nok ved! Og I har sikkert set lige så mange fantastiske billeder af sen som vi har! Derfor glædede vi os vildt til at se den i levende live og prøve at leve i outbacken. Vi fløj fra Sydney til Alice Springs, som ligger helt inde midt i det røde Australien! Vi havde en enkelt overnatning på et hostel, før vires tur ud i outbacken startede. Vi blev mødt af en vanvittig hede og det var meget tydeligt at vi var LANGT væk fra vand! Vi gik lidt ud i byen og så kun sorte mennesker - mange af dem formentlig aboriginals. Vi bemærkede at de havde et meget karakteristisk udseende, som man nok kun ser i dét folkefærd!
Fredag den 30. august

Kl. O5. Fredag morgen stod vi friske og spændte op til vores tur ind mod outbacken. Vi var en flok på 24 som skulle afsted. Det tog os over 6 timer at komme helt derind hvor det hele skulle ske. Da vi endelig var derinde, startede vi turen med en 7 km lang gåtur rundt i det der hedder Kings Canyon. Kings Canyon er en national park, som består af kæmpestore røde rocks og hvis højde er omkring 100 meter. Det var en sej gåtur på grund af det ujævne underlag! Og så var det brændende varmt! Kings Canyon var meget meget goldt og øde! Det var ret fascinerende at se. Efter den udmattende gåtur var det ved at blive mørkt og vi havde endnu ikke fundet vores lejer eller hentet brænde ind! Ja vi skulle selv sørge for brænde til vores Camp fire og det var ikke bare små pinde vi skulle finde, nej det var TRÆSTAMMER! De skulle være så store og lange som muligt. Da vi havde fundet nok og det hele var blevet læsset op på anhængeren, var det nu helt mørkt. Forestil jer at være så langt væk fra alt hvad der hedder lamper og lygter - det var BÆLG MØRKT! Det var en lidt skræmmende følelse at stå ude midt i ingenting, men skræmmende på den spændende måde! Vi blev delt ud i grupper. Nogle skulle lave mad, andre lave bål, andre finde swagsne frem (som vi skulle sove i), nogle skulle vaske op. Det varede ikke længe før vi sad rundt om en mægtigt og varmende bål, men vores kamelburgere på låret, en pølse i den ene hånd og en øl i den anden! Det her var fedt!! Eftersom vi skulle op kl. 5 næste morgen, kravlede vi langt om længe ned i vores swags. En swag er en form for firkantet og stiv sovepose med en indbygget madras i! Dér lå vi, beskidte som aldrig før, trætte g spændte rundt om det knitrende bål, som varmede vores ansigter og kiggede op i en almægtig himmel, med så mange stjerner og galakser at det var helt svimlende! Det var intet mindre end fantastisk at falde i søvn til!

Lørdag den 31. August!

Efter vores første nat i swags blev vi vækket kl.5! Efter morgenmaden pakkede vi lejeren sammen, og kørte mod nationalparken Katja tutja! Her skulle vi gå en 7km lang tur rundt i parken! Det var virkelig flot, og man fik rigtig indtryk af hvor anderledes naturen er fra australiens kyster! Efter den varme og lange gåtur, var der frokost i skyggen, man kunne også komme ind i nogle gallerier og se kunst lavet af rigtige aboriginals. Der var mange rigtig fine ting, men som desværre også var utrolig dyre!! Vi skulle nu videre til Ayers Rock/Uluru! Det var vildt endelig at se den enorme sten, som så mange har snakket om! Der blev taget en masse billeder, og så skulle vi ellers helt tæt på, for at gå en lille tur ved den. Da solen begyndte at gå ned kørte vi ud til et viewpoint, hvor man kunne se Uluru på lang afstand! Har fik vi serveret champagne og kiks, mens solen gik ned! Det var utrolig smukt, og en dejlig afslutning på en lang dag. Turen gik herefter videre til en ny og lidt mere civiliseret lejr! Her fik vi os et meget til trængt bad, og god aftensmad som bestod af madpandekager med fyld! Det sidste af aftenen inden swagtid, brugte vi sammen med de andre fra gruppen rundt om bålet! Her legede vi nogle lege og hyggede os.

Søndag den 1. September

Vi skulle igen op kl.5, da vi denne morgen skulle ud og se solopgangen med Uluru! Vi kørte igen ud til et viewpoint, hvor vi ventede på solen skulle begynde at stå op! Det var en vildt smuk oplevelse, og en dejlig måde at starte dagen på, selv om det var en anelse køligt!! Efter en times tid med den smukke udsigt, kørte vi igen helt hen til Uluru. Her fik vi tilbuddet om endten at bestige Uluru eller gå den 8km lange tur rundt om den. Vi besluttede os for at tage turen rundt om, da aboriginalsne ser stenen som hellig, og derfor ikke mener man bør klatre op på den! Herefter var det tid til en frokost tilbage i vores lejr, også gik turen ellers den lange vej tilbage mod Alice Springs! Om aftenen mødtes vi med vores guide, Jason, og de andre fra turen. Vi spiste aftensmad sammen og fik et par øl i baren. Det var en hyggelig aften, og en god afslutning på en fantastisk tur!